OM FRICHS

Energi i mere end 150 år


Frichs blev grundlagt af den navnkundige ingeniør og foregangsmand, Søren Frich, i Århus i 1854. Dermed er vi den ældste dansk-ejede industrivirksomhed i Danmark med en historie, der spænder over tre århundreder. Koncernen består i dag af moderselskabet Frichs Holding A/S med datterselskabet Frichs A/S.


Navnet Frichs har altid været synonymt med høj kvalitet og uovertruffen service. Fundamentet for hele vort virke er kombinationen af INNOVATION og DRIFTSSIKKERHED.

Vore hovedaktiviteter


Frichs A/S er fortsat en avanceret produktionsvirksomhed, som fremstiller vore egne Frichs-motorer samt avancerede mini-kraftvarme systemer baseret på motorer fra Valmet og MAN.


Desuden er vi en moderne handelsvirksomhed, der har agenturerne for NK Kompressoren bau, Carlor Engineering, Niigata motorer, Turbec mikroturbiner og TDI luftstartere. Disse firmaer er alle højt specialiserede og respekterede producenter, der lever op til vore høje kvalitetskrav.


Endelig er Frichs en meget alsidig og kompetent installations- og servicevirksomhed, som monterer og vedligeholder alle former for energianlæg – uanset fabrikat – over hele kloden.


Miljøvenlige kraftvarme-systemer


Frichs har i mange år deltaget i kampen for et bedre miljø ved at udvikle og optimere decentrale mini-kraftvarme systemer, som mindsker både energiforbruget og udledningen af CO2. Vore systemer kan køre på næsten alle former for brændsel, fra lossepladsgas og biogas til biodiesel og palmeolie.


Vi ser et enormt og realisérbart potentiale for biogas og vegetabilske flydende brændstoffer til erstatning for fossile energikilder. Og planteolier kan blive en afgørende faktor for elektrificeringen og udviklingen af udkantsområder i den tredje verden.


Frichs var en af pionérerne i den industrielle revolution i det 19. og 20. århundrede, og i dag er vi blandt de virksomheder, som via teknisk innovation og erfaring medvirker til at skabe et renere globalt miljø og bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.


Så skal der bruges energianlæg af høj kvalitet, innovative og driftssikre løsninger eller overhaling af motordele af veluddannede montører på eget værksted, så kan Frichs A/S det hele.